Pas på smykkerne
Alle mine smykker er lavet i hånden af sterlingsølv, og og nogle med forgyldning i 18 karat. For at dine smykker skal holde sig pæne længst muligt, skal de opbevares i smykkepose i et smykkeskrin når de ikke er i brug, for at undgå at de oxyderer. Hud-, hårpleje og parfume, vil også skade smykkerne på sigt, så vent med at tage dine smykker på, til dine produkter er tørre.
Pleje af sølvsmykker
Med tiden vil dine sølvsmykker få et mørkere skær. De oxiderer. Du kan let rense dine sølvsmykker ved hjælp at enten smykkerens eller med en sølvpudseklud. Du kan også gøre det helt simpelt med lidt sulfovand og en let skrubning med en tandbørste.
Forgyldte smykker
Hvis dine smykker er forgyldte skal de behandles nænsomt, da forgyldningen er et lag guld uden på sølv. Brug en pudseklud særligt til ædelmetaller, hvis de har behov for at blive frisket op. Hvis du får slidt forgyldningen af, kan de dog sagtens forgyldes igen.